Malfin

Depottabletter. 1 depottablet (filmovertrukken) indeholder 10 mg, 30 mg, 60 mg eller 100 mg morphinsulfat. 

Ikke tidligere opioidbehandlede 

• Voksne. Sædvanligvis 10-30 mg 2 gange dgl. stigende efter behov.
  Ved skift fra anden oral morphinbehandling gives uændret døgndosis morphin fordelt på 2 enkeltdoser.
  Ved skift fra parenteral morphinbehandling gives 2-3 gange højere døgndosis fordelt på 2 enkeltdoser, idet der skal kompenseres for ændret biotilgængelighed ved oral indgift.
• Ældre. Dosis skal nedsættes.
• Børn. Initialt 0,2-0,4 mg/kg legemsvægt hver 12. time. Dosis justeres herefter, således at smertegennembrud så vidt muligt undgås.

Skift mellem opioider kan beregnes her:  

Beregning af ækvianalgetiske døgndoser for udvalgte opioider 

Bemærk: 

• Depottabletterne skal synkes hele.
• Depottabletterne må ikke tygges, knuses eller deles.

• Forsigtighed ved let nedsat leverfunktion.
• Kontraindiceret ved moderat til stærkt nedsat leverfunktion.

• Svær respirationsdepression
• Cor pulmonale
• Svær KOL eller akut svær astma
• Ikke-opioidinduceret paralytisk ileus
• Samtidig behandling med MAO-hæmmere og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage.

• Ældre eller bevidsthedspåvirkede patienter
• Nedsat lungefunktion
• Forhøjet intrakranielt tryk
• Hypovolæmi
• Hypotension
• Prostatahypertrofi
• Hypotyroidisme
• Pancreatitis
• Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente.
• Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Hvis der gentagne gange er behov for at øge dosis for at opretholde effekten, bør behandlingen revurderes.
• Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 ugers mellemrum, således at de største reduktioner sker først, og at man går langsommere frem sidst i udtrapningen. Ved kortere tids behandling aftrappes i praksis med 5-10 mg hver eller hver anden dag. Se endvidere Opioider (iatrogen afhængighed).

• Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere kan ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension.
• Virkningen af hypnotika og tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika - kan forstærkes.
• Den sederende virkning forstærkes af benzodiazepiner.
• Bevidstheds- og respirationssvækkelse forstærkes af alkohol og barbitursyrederivater.
• Morphin kan øge AUC for gabapentin med ca. 40%.

Baggrund: Der er data fra to opgørelser med i alt ca. 1.000 eksponerede, heraf ca. 540 i 1. trimester uden tegn på øget risiko for medfødte misdannelser. Abstinenssymptomer hos den nyfødte er velkendt ved langvarig behandling. Respirationsdepression hos den nyfødte kan ses ved behandling i forbindelse med fødslen. Morfin bør derfor ikke anvendes de sidste uger før forventet fødsel. Se endvidere Opioider (analgetika). 

Se endvidere Klassifikation - graviditet. 

Baggrund: Udskillelse af morphin i modermælk er undersøgt i flere studier, fortrinsvis efter parenteral behandling. Den relative vægtjusterede dosis for morphin og den aktive metabolit findes op til 27%, med meget stor intervariation. Den dosis, barnet indtager, er høj, men biotilgængeligheden er ret lav, og den systemiske eksponering for barnet er begrænset. 

Anvendelse af morfin medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

Se Opioider (forgiftninger). 

Opioidagonist med virkning på især μ- og i mindre grad қ-opioidreceptorerne i CNS. μ-opioidreceptorerne menes at formidle supraspinal analgesi, respirationsdepression og eufori, og қ-opioidreceptorerne spinal analgesi, miosis og sedation. Morphin har også en direkte virkning på tarmvæggens nerver med obstipation til følge. 

Epidural administration. Efter injektion i epiduralrummet formodes morphin at trænge gennem meninges til opioidreceptorer i medulla spinalis og udøve sin virkning der. Smertelindringen indtræder efter 15-30 minutter og er langvarig, ofte op til ca. 10 timer. Kun 5% bindes segmentalt, de 95% virker systemisk via absorption i de venøse plexer i epiduralrummet. 

• Biotilgængelighed 20-60%.
• Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum.
• Maksimal plasmakoncentration efter ca. 4 timer.
• Plasmahalveringstid 2-3 timer.
• Virkningsvarighed ca. 12 timer.

Enkelttilskud kan søges. Ansøgningen skal bl.a. indeholde følgende: 

• Patientens diagnose
• Kort beskrivelse af behov for længerevarende behandling med stærke opioider i lyset af misbrugsrisikoen
• Oplysning om tidligere behandlingsforsøg med relevante smertestillende lægemidler, herunder behandlingsvarighed, eventuelle bivirkninger og/eller utilstrækkelig effekt og anvendte doser. 

    

Der skal som udgangspunkt være set effekt af det ansøgte lægemiddel.