Opdateret: Hydrochlorthiazid og hudkræft?

Publiceret: 05.12.2017

 

Opdatering 5. december 2017: 

Lægemiddelstyrelsen skriver i dag, at den omtalte undersøgelse ikke bør få patienter til at stoppe behandling med hydrochlorthiazid. Læs mere i nyheden på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

 

 

Publiceret 4. december 2017: 

Flere medier refererer i dag til en undersøgelse, der viser, at der er fundet en sammenhæng mellem indtag af lægemidler, der indeholder hydrochlorthiazid og udviklingen af hudcancer.  

 

Hydrochlorthiazid er et diuretikum af thiazid-typen, der bruges til behandling af arteriel hypertension og ødemer. 

 

Det er en kendt bivirkning, at huden fotosensibiliseres ved brug af hydrochlorthiazid, men den direkte sammenhæng med udviklingen af hudcancer er endnu ikke fyldestgørende belyst. 

 

På medicin.dk afventer vi Lægemiddelstyrelsens vurdering før en evt. justering af behandlingsvejledninger.